Bryn og Vipper

BRYN

Smukke bryn er en vigtig del af dit udseende. Det markerer og fremhæver dine øjne, der er en stor del af din personlighed.

Jeg har to behandlinger der kan hjælpe dig med smukke bryn. Den mest brugte er almindelig ret og farve. Huden afrenses og brynene rettes m. voks eller pincet efter ønske – husk jeg her anvender en skånsom og mild voks specielt egnet til sensitiv hud.

Herefter farves vipper med Medex øjenvipper farve – en mild og allergi venlig farve. Medex er kendt for deres høje kvalitet og gode holdbarhed.

Jeg finder den rette farve og nuance der passer præcis til din tint. Ofte mixer jeg farverne for at få bedre holdbarhed og smukkeste look. Overskydende farve vaskes af og der afsluttes med en dejlig velduftende aloe vera gel der beroligede huden og lukker hårsækkene.

Behandlingstid ca. ½ time.
Holdbarhed individuel.

HENNA BROWS

Er en nyere behandlingsform til farvning af bryn. Denne metode giver et kraftigere og mere intenst look, idet man ikke blot farver hårene i brynet, men også indfarver huden. Farverne findes i 6 nuancer hos mig, så der er lidt for enhver type. Det pæneste resultat fås hvis du har en intakt bryn med hår – ellers kan der komme farveforskel. Men ellers et godt alternativ til permanent make up – da det giver et kraftigt intenst bryn. Huden afrenses, farven påføres af tre omgange og farven tages af igen. Der efterbehandles m. frugtgivende henna brow olie. Behandlingstid ca.45 min.

VIPPER

Har du små fine lyse – næsten usynlige vipper har jeg 3 behandlinger der kan hjælpe dig på vej.

Den mest brugte er ganske almindelig farve. Jeg bruger også her farver fra Medex et anerkendt kvalitets brand med god holdbarhed. Farven påføres – trække tid 10 min.

LASH LIFT

Lash lift – det sidste nye indenfor vipper. Lash lift giver smukke synlige vipper. Denne behandling foretrækkes hvis man ikke ønsker kunstigt påsatte vipper – men man ønsker at bibeholde sine egne natur vipper. På denne måde er man heller ikke afhængig af efterbehandling/opfyldning. Man laver et permanent vippe buk som vi kender det fra hår permanent. Vipperne afrenses, og her bruges en silikone form til at lave et smukt vippe buk. Behandlingen kan udføres m/u farve af vipperne. Bukket holder 6-8 uger og kan herefter gentages. Behandlingstid XXXXX

SINGLE LASH

Single lash – limousinen indenfor vippe behandlinger……

Single lash er også en nyere metode til at få flotte vipper. Hvem vil ikke gerne ha’ smukke dådyr øjne med lange forførende vipper? Samtidig er det tidsbesparende i hverdagen da du undgår brug af mascara, afrens og sorte render.

Til fest er de smukke vipper også et hit – da det fuldender looket på en smuk make up.

Vipperne laves så de matcher dine egne vipper mest mulig – dette gøres for at skåne naturvippen og forlænge holdbarheden. Ved single lash afrenses vipperne, og der kommes vipper på 1:1, der kommes mellem 80 -120 vipper på hvert øje. Behandlingstid ca. 2 timer. Opfyldning eller aftagning anbefales efter 3 uger.

Jeg har to uddannelser som VT og lavet vipper i over 3 år – så læg dig trygt på min briks og bliv forkælet.